|
Struer - en købstad
ved Limfjorden i Vestjylland.
Struer er en af Danmarks yngste byer, i 1868 da den første havn
blev bygget var der blot 13 indbyggere i noget der dårligt kunne betegnes som en by. Men i 1875 kom jernbanen så og derefter voksede byen hastigt, og i 1917 fik byen endelig status som købstad. I dag er der 19.000 indbyggere i kommunen. Heraf ca. 11.000 bor i selve Struer by.
Byen voksede op omkring havn, jernbane og hovedvej - 3 faktorer, der stadig spiller en afgørende rolle for byen og for turist- og erhvervslivet.
Struer er en driftig og aktiv erhvervsby især med virksomheder indenfor levnedsmidler, elektronik, plast, jern, metal og træ - herunder flere internationalt kendte.
Bedst kendt er Bang & Olufsen, som også er den største arbejdsplads med godt 3000 ansatte alene i Struer kommune. I alt er der ca. 10.000 arbejdspladser i kommunen.
I dag har Struer såvel en trafikhavn som en stor lystbådehavn. Trafikhavnen er Limfjordens næst-største. Ca. 200 skibe anløber hvert år havnen - primært lastet med korn, gødning, olie og jernskrot. Lystbådehavnen i Struer er Limfjordens største med 500 bådpladser.
Det var i Struer at
landets første gågade blev taget i brug. Gågaden er for nogle
år siden blevet totalt renoveret, og har en unik stemning som man kun finder en
forblæst Limfjordsby.
Naturen &
kommunen
Naturen ved Struer er morænelandskab (istidslandskab), som gør,
at der er et meget kuperet terræn, med en virkelig flot natur.
Landets største plantage Klosterhede ligger mod vest ved
kommunegrænsen til Lemvig, og i den nordlige del af kommunen
finder man Toftum Bjerge der er et populært sommerhusområde,
samt Oddesund hvor kommunen pr. bro forbindes med Thyholm
Kommune. Mod øst som en del af kommunen har vi Venø,
hvor landets mindste kirke findes, og ved den østlige kommunegrænse
finder man Vinderup. Kommunens sydlige grænse er mod Holstebro.
Læs en beretning om
Struers tilblivelse - tryk her.
Udvalgte Struer
links:
Bang &
Olufsen links:
Vil
du gerne se masser af andre internetsider om, og fra Struer? -
Så klik her!
|