Erindringer fra min barndom/ungdom fortalt af Olga Madsine Ravn

Far havde altid fine heste, hvor han havde penge fra, forstår man ikke i dag. Daglønnen var jo lille. Det var nogle gårde i Hørsted og Søderhå far arbejdede på. Engang slog far et ben i stykke på en ko fordi den ikke ville te sig ordentlig,vi græd kan jeg huske, det var synd, det var en god ko.

Vi havde i bryggerset peksten på gulvet det kunne kun fejes. Når der blev vasket var det på bræt og en gruekedel. Imellem laden og bryggerset var der en høj dørtrin, som jeg faldt over engang og fik en lang flænge i armen, jeg gik med en tallerken, jeg havde været ude med mad til missen, arret er der endnu, det var jo ikke med at komme til læge dengang det skulle havde været syet sammen. Nede for enden af marken var der en å, på den anden side lå en lille gård, der tjente Margrethe Måle, vi mødtes tit der, jeg husker ikke om hun var konfirmeret, men hun længtes hjem.

Folk var gode ved os. Nede i præstegården hos forpagteren fik vi tit middagsmad, sommetider på Øland, der fik vi også rationeringsmærker

Da jeg var 7 år kom jeg i skole- vi gik vejen ind, om sommeren i Pløsehose bare fødder på grusvej, vi skulle nok lære at på græsset, i siden af vejen, så længe fødderne blev "hårde" så kunne vi tåle gå i gruset. Vi var inde på kirkegården ved mors grav hver dag. Der var 2-3 km. til skolen.

Da jeg var 8-9 år solgte far vores hjem, så skulle vi flytte til Ydby .Vi flyttede ind i Skovly. 2 km. udenfor Tvolm. Der var vi i et år, så var vi færdig, far kunne ikke få det til at gå, ejendommen kunne folk kun være i godt et år, så var de færdige, en anden kom i og sådan gik det i flere år. Vi flyttede i det lille hus, hvor digteren Hans Bakgård kom til at bo efter os.

Det var frygtelig at gå i skole i Dover, der var en grim lærer og sådan nogle tilflytter skulle han nok sørge for. Jeg havde altid mavepine, jeg kunne gå til skole og komme hjem igen uden at have været i skole, jeg lærte intet.

Vi skulle hjælpe i marken, hakke roer. Stalden var så fugtig at dyrene ikke kunne trives, og for få dyr havde vi. Der var brugt for meget cement til at bygge af. Der var en mølle på gården, vi kunne selv lave grutning til svinene om vi brugte at tærske kan jeg ikke huske.

Det var store forhold imod det vi var vandt til, men vi havde jo ikke møbler dertil. Det var skøn i Skovly der var en have med frugttræer, så var der jo skov rundt omkring.

Så en dag havde det ende, vi flyttede det måtte være omkring 1921-1922 at vi flyttede i Hans Bakgårds hus. Vi kom i Tvolm skole ved lærer Tausan. Det var en svær tid i førstning, jeg var jo ikke dygtig for jeg havde jo ikke gået så meget i skole, søster var mere klog end mig. Så fik vi en vikar i l0 mdr. og det blev de bedste af min skoletid, jeg kunne meget efter den tid, regne og skrive var mine bedste fag, at lære uden ad var ikke mig. Vi gik om sommeren 2 dage fra kl 9 til 12, der var mange af drengene der var ude at tjene og dem fra gårdene skulle arbejde hjemme. De små gik i 4 dage og 2 om vinteren, da gik de store 4 dage alle ugens dage fra kl. 8-16. Præstetiden gik vi ned til afholdshjemmet vi var 22-24 børn.

Far gik på vejen og arbejdede, og på gårde når der var brug for hjælp han slog også skærver, det var sten der blev brugt til vejen landevejen var jo gruset dengang.

Vi cyklede over til bedstemor i Hjerm om sommeren da jeg blev så gammel at jeg kunne cykle. Vi skulle med færgen over ved Oddesund. Vi var også over hos bedstemor til juleaften, der var ingen julegaver, jeg kan ikke mindes vi fik noget. Der var en jul hvor det blev noget frygtelig snestorm, vi rejste over til Hjerm, vi skulle gå ud til bedstemor, 4-5 km, vi gik noget vild derover. Vi skulle over med en genvej fra kirken over grøfter, så det var langt hen på aftenen inden vi nåede bedstemors hus og fik mad. Jeg husker ikke om der var et juletræ. At vi ikke frøs ihjel forstår jeg ikke. Tage havde ikke frakke på det brugte far heller ikke, kun en jakke til en sæt tøj. Så var vi der i julen, vi skulle jo hjem og i skole igen.

Når det var frostvejr var der en vanddam ved vores naboer, der kunne vi glide på is, der var også 2 andre piger, og så var Ingvard og Peters der også, de kørte på skøjter og 2 piger bagefter hver, det var noget der var skøn. Jeg var omkring 11-12 år. På Brændgårds dam kørte vi også på is, vi gik jo i træsko med beslag med jernringe, så kunne det gå med at glide på en lang bane, det morede os godt, vi var jo mange børn den vej ud .Om sommeren legede vi gerne oppe i skoven, der var 4-5 piger vi kom til, der var 2 piger der havde en gedebuk de lugtede sådan af ged, så der var vi ikke ret tit. Jeg gik til præst med den ene, lugten gik aldrig fra dem.

Vi kunne ikke gå i brusebad dengang. Skulle vi rigtig vaskes varmede vi vand i gruekedelen og i en scinkbaljer midt på gulvet badede vi så. Der var ingen, gulvtæppe så vandet kunne tørres op bagefter, der blev ikke skiftet vand, der kom bare mere varmt vand i. ( tænk de gode vi har i dag )

Jeg var nok 12 år inden jeg lærte at cykle. Jeg lærte at cykle på en pigecykel, som de havde fået fra København af en faster. Vi kørte ned af en lille bakke ved Chr. Josufsen. Søster havde lært at cykle på fars cykel, han sad altid skæv på sin cykel der efter, hun stod ind under stangen, og så kørte hun, jeg var ikke så forvoven.

Vi havde også en hest i det lille hus, hvordan den fik føden kan jeg ikke huske, men vi kørte nogle gange hel til Thisted og Sennels til farbroder Peter, det var en lang tur, vi overnattede derude. Jeg kan huske engang lå vi oppe på den bare loft med en tæppe over. Hvordan vi sov kan jeg ikke huske.

Vi var ikke ret gamle inden vi selv strikkede strømper til os selv, og sokker til far, det var ikke altid vi måtte lege. Jeg cyklede meget med Tage på sædet og så stod jeg op, vi kørte til Boddum til Mads Krakkes der var Anders og Kirsten. En dag blev Tage så dårlig at han ikke kunne sidde på cyklen, hans sygdom TB slog ud på siden af hans ene lår, det flød udaf den og det måtte skiftes flere gange om dagen, det var altid mig der skulle skifte. Det var ikke sådan den gang at man kunne få hjælp, hverken til det ene eller andet, nu kan der fås alting til ældre der ikke kan gå tør, eller ligge tør.

Så døde Tage omsider, det var godt for ham, han var udtæret og træt, men han havde været så tålmodigt. Det var vist 1927 han døde. Han ligger begravet i Harring sammen med mor. Søster var konfirmeret i 1924 og jeg i 1926. Jeg brugte søsters kjole, den var hjemme syet, det var jo således dengang. Jeg var jo hjemme for det var altid mig der skulle hjælpe Tage. Moster var ude at tjene ved vores lærer de havde tvillinger. Moster sov hjemme, vi måtte ikke komme ud til andre at tjene far var streng der. Far var meget streng, vi måtte næsten ikke komme nogle steder, vi gik i KFUK i missionshuset. Den sommer efter Tage var død, var jeg noget af tiden over ved bedstemor i Hjerm, og noget af tiden ved bedstemor i Koldby. Hende turde jeg ikke være ved, hun var så urolig om natten, da fægtede hun rundt med brødknive, der var noget hun var bange for, hun var syg. Hun kom på sygehus og døde, hun ligger begravet på Hørdum kirkegård, der lå hendes anden mand, men bedste måtte ikke ligge ved ham, det ville de store drenge ikke have, de mente ikke at han havde været god ved hende. Det var Kresten Brixen fra Hundborg, Hans fra Thisted, Peter fra Sennels, Martin fra Hjerm, og far.

Så kommer jo et grimt kapitel af vores liv, som forandre alting, jeg vidste ikke så meget om noget, men jeg kunne se på søster at hun blev så tyk, men intet slog mig, men bedstemor har nok anet noget. Hun ville jeg skulle blive der for at holde jul, men jeg ville hjem. Bedstemor malkede selv, hun havde 4 køer nogle grise og et par søer nogle høns, og en gammel karl der passede marken.( Han hed Susgård, hvad der også var bedstemoderens ungpigenavn, hun var fra Gørding ved Ringkøbing). Nå, men jeg tog hjem. Så til nytårsaften blev moster syg. Jeg skulle lave mad, frikadeller, og far kom ikke hjem, jeg varmede frikadellerne og varmede, så endelig kom han, så skulle jeg hente en nabo kone, men jeg sagde nej, jeg skulle ikke gå nogle steder. Så måtte han selv cykle til Tvolm og ringe efter jordmoderen, jeg havde sagt nej, så mig kunne han ikke få af sted.

Alt fik som det skulle, men vi havde jo intet til barnet, hvordan de kom om ved det ved jeg ikke, eller jeg kan ikke huske det. Om vi fik frikadellerne spist husker jeg ikke. Efter det var der mange der var gode ved os, de kom med tøj til den lille pige, som blev døbt Grethe. Vi fik vugge og lånte barnevogn, Så gik vinteren. Pludselig en dag rejste Ingvards brode Peter til Amerika, han skulle med til England fra Esbjerg af. Det var i 1928, men inden han gik på færgen ringede han til politiet og meldte far. Først blev han ført til Vestervig, så fik han dommen og kom til Vridsløselille i 4 år. Så begyndte vores tid, nu var far god forvaret. Vi stod der uden forsørger, 16- 18 år med en lille barn. Jeg husker ikke så meget af det, men vi fik vel lidt af kommunen. Så kom jeg under børneforsorgen fik plads hos Andreas i Havreland tjl maj. Jeg skulle være ude i marken, men jeg sov hjemme ved søster. En dag kom hun af sted til Elev nede ved Lystrup en pigehjem for piger der havde fået børn, nogle af dem var de små taget fra, de var kommet i pleje, andre blev der. Så døde Grethe af minigitis, søster blev der til november, og jeg blev hos Andreas

Så begyndte en ny tid for os. Vi kom begge to til Viborg husholdningsskole hvor der var 25-30 piger, det var nogle værre piger, nogle af dem. Men de var vel ikke værre end nu, der er jo også nogle der får børn for tidlig nu. Jeg var den eneste der ingen ting havde lavet, så de sagde altid at jeg kunne sagtens, så jeg blev set op til, det rørte mig ikke. Vi skulle jo bestille noget vi blev delt op i hold, det der kneb mig mest var i køkkenet, jeg var jo ikke vandt til det. I haven og rengøring det var noget for mig. Vi gik i skole inde i byen, til gymnastik, i kirke i domkirken og i KFUK. Der var en af pigerne der kom ud i noget, hun kom på sygehus og kom ikke hjem igen før vi var færdig til at rejse igen. Der var også nogle der stak af om natten. Søster og jeg havde et kvist værelse, hvor vi kunne se ind over byen.

Da året var gået skulle vi have plads, jeg fik hos Chr. Sørensen i Sinderup. Søster kom til Lemvig først hos en læge famimie siden på De gamles hjem, som hun var glad for.

Så en skøn dag blev far fri 3½ år var gået Det var ikke noget for mig, jeg kunne ikke rigtig akseptere ham som far mere, det kom igen lidt med tiden. Far fik søster til Thisted til Briksens der havde en tegelværk Jeg kan ikke huske om hun var der et år. Nu skulle hun igen have barn. Jeg kan ikke huske om det var dengang jeg tjente i Hvidbjerg da besøgte hun da mig. Det var en karl ude på tegelværket i Thisted der fik skylden for det med barnet, jeg tror det barn blev bortadopteret. Jeg tror det var dengang hun kom til Vivild og var der imens hun ventede sig, det var noget dyrt for far. Jeg ved ikke om karlen til sidst fik skylden. Så kom søster til Silkeborg, hun var kokkepige. Søster var dygtig. Så tør jeg ikke sige hvordan og hvorledes det gik hende, men hun fik da to mere, en døde, en anden var ikke normal og er på et hjem nede i landet.

Jeg tjente ved Chr. Sørensen igen i 1½ år. Så kom jeg til Gadegård i 1 år. Tilbage til Sørensen. Der kom Johannes som røgter, så vi blev gode venner. I maj 1934 flyttede Johs. til Hvidbjerg og jeg fik også plads hos nogle fine mennesker, det var ikke mig så vi flyttede til Thisted, jeg på alderdomshjemmet, Johs. fik plads i Brund. Vi fik ring på den dag vi flyttede fra Chr. Sørensen i 1934. Jeg blev på alderdomshjemmet i 1½ år. I vinteren 1935 kom johs. til Spanggård i Ydby, så begyndte far og Johs. at se på hus til os. Det blev så vores gamle hus der blev vort hjem i godt 40 år. Da jeg kom fra Thisted var jeg også i Spanggård, og var der til vi skulle giftes den 21 juni 1936. Bryllupet stod i Uglev, jeg tror ikke far betalte noget til det, det var ikke mig han brugte sine penge på. Søster var ikke med til bryllupet. Bedstemor var med og farbroder Hans, Cbr. Sørensen med frue, fra Spanggård, Johs. søskende, de var 12. Og far, der har nok været noget med søster siden hun ikke var med

I den første tid sov vi på gulvet, fordi Johs. broder skulle lave senge til os, men vi fik dem aldrig, så vi købte nogle brugte i Hurup. I 1939 kom så Grethe og da begyndte krigen i Tyskland og kom herop den 9 april. Tyskerne kom med landevejen i store kampvogne. Vi skulle mørklægges, der måtte ikke trænge lys ud vi hængte tæpper for. Det var nogle svære år mange ting kunne vi ikke få, og penge var der ikke meget af. Vi kunne ikke få tøj og måtte sy om af det man havde. I 1943 blev Kaj født, jeg havde næsten ikke noget til ham. Jeg købte Celuld til bleer, jeg havde også lidt fra Grethe, men han kunne jo ikke gå i pige tøj, kunne jeg få fat i lidt garn strikkede jeg noget. Dengang jeg havde født Kaj var jeg meget syg. Johs. skulle helt op til Plovmands (1 km.) for at ringe efter en læge. Førstegang han havde ringet kom han ikke, så Johs. måtte af sted igen, så endelig kom han. Han kom lige fra haven uden at have vasket sig, så det gik så jeg fik infektion og var meget syg. Vi skulle ringe til lægen hver anden time, jeg fik noget til at sætte feberen ned med Jeg skulle ligge i 10 dage, og kunne næsten ikke gå bagefter men over det kom jeg. Det var værst for Grethe hende satte de ud i stalden hele formiddagen, det var synd men vi var jo så forstyrret, jeg havde nok med mig selv, de andre kunne have ordnet det, det var synd for hende.

Jeg fik også noget stof i brugsen. Så fik jeg Lovise Poulsen til at sy. Jeg kan huske at hun syede et sæt til Grethe og Kaj, det er de fotograferet sammen med Anne Grethe i, engang vi var i Esbjerg. Søster var med tiden blevet gift, jeg var med til bryllupet, det var den 15. nov. 1941 eller 42. Tiden gik vi havde nogle gange tyske soldater boende, de var jo nede på banen, og flere gange sprængte de den i stykke. Den 5 maj 1945 kom befrielsen, vi var endelig et fri land men det tog mange år at få landet bygget op igen. Grethe var også syg under krigen, hun havde astma, og det var svært at få medicin. Så kom Ruth den 10-3 1949. Nu kunne vi igen få tøj. Så gik årene, vi havde det godt med meget arbejde og også glæden sammen med vores børn. Bedstemor var død omkring 1940-41. I 1951 døde vores far. Vi fik 5000kr, hver det betalte jeg begravelsen med, de var her at få kaffe bagefter. Nu havde vi ikke min far mere til at komme rendende om morgenen ved 6 tiden, han kunne ikke tåle at Johs. ikke kom op så tidelig så det var en stor lettelse for mig, for Johs. var gal over hans rend, hvad skulle jeg gøre? Det gik godt, børnene voksede op og alt var godt for os. Vi fik vores lille hjem lavet fint, vi gik ud begge to for at tjene penge. Jeg hakkede rorer hjalp i høst, og Johs. hjalp på gårdene. Børnene voksede op gik i skole, blev konfirmeret. Grethe kom til brugsen som ung pige i huset, hun var også ved Karl Pedersen som husbestyreinde og siden på seminarium i Nr. Nissum., fik sin eksamen og fik embede i Ræhr, vi holdt bryllup for dem i 1963. Vi havde selv holdt sølvebryllup i 1961.
Vi fik meget tøj nede fra moster af. Der kom tit pakke med lys og servietter, julekalender, ny og brugt tøj gamle højhælede sko som jeg brugte til klædud tøj.

Tilbage til historie om Olga og Johannes Larsen Ravn